Parodontitis
Parodontose er en betændelsestilstand der udvikler sig i tandens støttevæv.
Der findes forskellige typer af parodontose. Men hyppigst er det en langsomt, fremadskridende proces, hvor kæbeknoglen svinder omkring tanden, hvorved denne løsnes og i værste fald mistes.
Ofte starter det som en tandkødsbetændelse, hvor tandkødet bliver rødt, hævet og får nemt til blødning. Hvis tilstanden ikke behandles og mundhygiejnen bedres, vil tandkødet løsne sig og tandstenen trænge ned i tandkødslommen, langs roden og skubbe knoglen.
Parodontosen kan ofte holdes nede ved en god mundhygiejne, dybdegående tandrensninger (parodontosebehandling) og hyppige kontrolbesøg hos tandlægen.
i særlige tilfælde kan behandlingen kombineres med antibiotika og andre gange kan en tandkødsoperation være nødvendig.
Parodontose er en multifaktoriel sygdom. Nogle af de forhold der kan have betydning for sygdomsudviklingen er:
- Rygning.
- Nedsat immunforsvar
- Diabetes
- Arvelighed
- Mundtørhed
- Knogleskørhed